Når sommerens varme trækker sig tilbage, vælger mange danskere i stedet at trække i slåbrok og badehætte. For det er blevet utroligt populært at vinterbade. Men spørgsmålet er, hvordan så mange danskere finder tid til at vinterbade i en ellers presset hverdag?

Læs her nogle tips og tricks til, hvordan du selv kan komme i gang med at vinterbade, og hvorfor det er så sundt for både krop og sjæl.

Hvad går vinterbadning ud på?

Vinterbadning handler om at bade, når havet er blevet kølet meget ned. Selvom det kan lyde ubehageligt i manges ører, så er det dog blevet til en utrolig populær vinteraktivitet. Du får kvikket din krop op, fordi det kolde vand får kroppen til at reagerer instinktivt.

Når dét sker, indtager kroppen en form for forsvarsposition. Den er klar til kamp, og derfor kommer der også ekstra liv i blodcirkulationen. Det fører videre til, at nogle processorer i kroppen bliver ekstra stimuleret, og det har nogle forskellige gode bivirkninger; som for eksempel en højere fedtforbrænding og en bedre udskillelse af affaldsprodukter. 

Vinterbadning er helt ufarligt

Selvom kroppen reagerer ekstremt på det kolde gys, er vinterbadning ikke farligt for os. Tværtimod. Din krop er designet til at kunne udholde både høje og lave temperaturer, og derfor er det ikke uvant for kroppen at holde sig under koldt vand i længere tid. Ja, faktisk er der endda videnskabelige undersøgelser, der viser, at der er mange sunde fordele ved at vinterbade.

Du skal dog begynde gradvist med at vinterbade. Du kan ikke bare fra den ene dag til den anden lave hovedudspring; du skal vænne kroppen til at acceptere de kolde temperaturer. Med tiden vil du kunne opholde dig længere og længere tid i vandet.

Sådan finder du tid til at vinterbade

Som sagt kan det virke uoverskueligt at finde tid til at vinterbade i en presset hverdag. Hvornår skulle det lade sig gøre, når man også passer arbejde, familie og kæledyr? Men det kan sagtens fungere. Ja, faktisk er der mange, som mener, de får mere overskud til at klare resten af dagen, fordi de netop vinterbader regelmæssigt.

De fleste danskere vinterbader om morgenen inden de skal på arbejde. Hvis du er medlem af en vinterbaderklub, er det nemt at smutte afsted tidligt på morgenen, få dig en kold dukkert, tage dig et varmt bad og skifte om til arbejdsuniformen. 

Du kan også gøre vinterbadning til en hyggelig aktivitet for hele familien. Du kan for eksempel tage børnene med dig, når de har fri fra skole. Og hvis du også skal passe hunden, har den sikkert ikke noget imod at vente ude i naturen, mens du vinterbader. Se her, hvis du vil købe specielt udstyr til hunden, så den kan slappe af ude i vinterkulden og stadig holde varmen.